Cuba – Cuba – Cuba del 3

Tips og tricks til Cuba del 3: Uden mad og drikke…
Læs del 1 og 2

Iphone_juni 730

Et eksempel på et typisk cubansk måltid: kylling, ris og sorte bønner. Her tilberedt som det, der kaldes frijoles negros – som meget sigende også betyder sorte bønner.

Der kan siges meget godt om Cuba, men traditionelt har landet sjældent fået mange rosende ord med på vejen, når det kommer til dets køkken. Men – det synes jeg ikke altid er helt fair. Vel er det ikke stor gastronomi, men ikke desto mindre er jeg personligt ret glad for cubansk mad.

Maden er forholdsvis simpel, og ris og sorte bønner tilberedt på forskellig vis spiller ofte hovedrollerne i mange retter – meget tit i selskab med kylling eller svinekød. Oksekød ser man derimod ikke i lige så høj grad, og når det dukker op, er det sjældent værd at gå efter. Generelt er maden i Cuba ikke specielt krydret, hvilket kom bag på mig, første gang jeg var der. Jeg havde ikke undersøgt det nærmere, men havde ubevidst draget en eller anden “syd for grænsen” parallel til Mexico, og troede derfor, at den cubanske mad ville være tilsvarende krydret. Det var den så ikke. Det er derimod mit indtryk, at der primært krydres med salt, peber, hvidløg og lime. Jeg vil dog ikke lægge hovedet på bloggen på, at det forholder sig sådan – det er bare en fornemmelse…

Da sorte bønner nu spiller så stor en rolle, kommer her en “ordbog” til de typer af bønne-valgmuligheder, man (og det vil i dette tilfælde sige mig) oftest støder på.
Frijoles negros (som vist på billedet), er min personlige favorit og er sorte bønner serveret i (sort) sovs. Man kan enten spise det alene eller sammen med ris.
Moros y christianos er sorte bønner, der er tilberedt sammen med ris, løg og krydderier, og er det jeg altid kommer til at bestille, når jeg i virkeligheden hellere ville have haft frijoles negros. Moros y christianos betyder, direkte oversat, “maurere og kristne”.
Den tredje variant, Congri, er derimod røde bønner og ris – og i modsætning til de to andre bønneretter, indgår der også kød i blandingen.
(Information om hvilken bønneret, der går under hvilket navn, fandt jeg her)

En af de ting, jeg særligt har hæftet mig ved i Cuba, og som adskiller sig fra, hvad jeg er vant til hjemmefra, er, at man (primært kvinderne) altid lader til at have gang i komfuret. Ikke så snart er morgenmaden overstået, før de så småt går i gang med at tilberede mad til resten af dagen – jeg kan tage fejl, men det virker, som om riskogeren/gryden med bønner/eller noget tredje, altid står og småsnurrer på blusset. Måske er det også derfor, at noget af det bedste mad jeg har fået på Cuba, altid er blevet serveret i private hjem, hvor de – på trods af at midlerne er små – alligevel altid formår at fremtrylle noget lækkert.

Flan... billedet yder på ingen måde denne dårende dejlige dessert retfærdighed!

Flan… som vor cubanske mor laver den. Billedet yder på ingen måde denne dårende dejlige dessert retfærdighed!

Hvis man er i Havana, og ikke har muligheden for at nyde godt af de private, cubanske kødgryder, skal man dog ikke fortvivle, for der er efterhånden mange muligheder, for at få sulten stillet. Ikke mindst på de mange private restauranter, paladares, der dukker op overalt i byen.
Jeg kan på ingen måde prale af, at være super bekendt med udvalget af restauranter, men kan da nævne et par stykker.
For eksempel La Gitana der ligger på San Lazaro mellem Hotel Deauville og Aguila. Hvis man spørger en taxachauffør, tror jeg, de fleste ved, hvor det er. Maden er ganske udemærket og priserne er vist også ganske fornuftige.
Den anden, Castropol, ligger på Malecon nr. 107. Efter Aguila og før Prado, hvis man kommer gående fra Hotel Deauville og går hen mod Prado. Restauranten er i to etager, og på første sal, er der mulighed for at sidde ude på balkonen og spise – med udsigt over havet.
I restauranten på første sal er der lidt dyrere, og man har lidt “finere” retter på menuen, mens man i stuen bl.a. kan købe ganske glimrende pizzaer.

Derudover har jeg, i en artikel Jyllands Posten bragte, læst om yderligere tre restauranter, som blev nævnt som steder, hvor man (efter cubansk standard) kan spise rigtig godt.
La Casa
La Fontana
La Guarida, der ligger Concordia No. 418e/Gervasio y Escobar, Centro Habana, bordreservation på: reservas@laguarida.com, Tlf: (0053)8669047

Når vi nu er ved maden, så kan man også købe utroligt meget mad på gaden i Havana – hvis man er villig til at løbe den “risiko”, der altid er ved den slags (jeg har gjort det utallige gange, og har ikke oplevet de store problemer på den baggrund).
Et af de gode steder, er en biks, der kombinerer pizzasalg og fotofremkaldelser, og hvor man for ca. 1 CUC (ca. 6 kr), kan få rygende varme pizzaer til at tage med (dog kun pakket i papir, så det er begrænset, hvor langt de kan fragtes).
Kombi-forretningen ligger på San Rafael, som er den gade, der løber ned langs Hotel Inglaterra. Hvis man kommer fra Inglaterra, ligger den på højre hånd, et sted mellem gaderne Amistad og Aguila – så vidt jeg husker.

Et anden mulighed for at fylde maven finder man i Havanas Barrio Chino, dvs. Havanas kinesiske kvarter – for sådan et har man også. Der kan man vende snuden hen, hvis man vil have sine ris på en anden måde – og slippe for bønnerne.

El Malecon de la Habana

El Malecon de la Habana

Og så en lille advarsel: Lad være med at drikke vandet fra hanerne. Hvis man bor privat, bør man altid tjekke, at den vand man får tilbudt er købevand. For vores sarte dansker-maver, kan sjældent tåle vandet (jeg taler her af bitter erfaring). Hvis uheldet alligevel er ude, og man kommer hjem og oplever længerevarende maveproblemer, kan det måske betale sig at nævne ordet “giardia” for sin læge. Det var den fætter, jeg havde “fornøjelsen” af at få med hjem som blind passager, og meget kunne have været vundet, hvis min læge havde tænkt i den retning noget tidligere.

IMG_0345
Og nu til noget helt andet…
Hvis man vil på tur udenfor byen, mens man er i Havana, kan man fx. tage en tur til San Fransico de Paula, der er en lille by ca. ½ times kørsel fra centrum, hvor man kan besøge (i hvert fald udefra) Hemingways hjem på Cuba.
Og når man alligevel er i gang med den berømte forfatter, kan man fortsætte turen videre til fiskerbyen Cojimar, hvor han også slog sine folder – vist primært med en fiskestang i hånden.

Hjemme hos Hemmingway...

Hjemme hos Hemingway…

IMG_0187

I Hemingways fodspor i fiskerbyen Cojimar

I Hemingways fodspor i fiskerbyen Cojimar

Hvis man vil på stranden, mens man er i Havana, kan man nemt og bekvemt køre til en af strandene udenfor Havana, kaldet Playas del Este. Det tager ca. 20 minutter at køre derud i taxa, og koster i omegnen af 25 CUC (måske der også kører en bus?). Den strand jeg tidligere har været på, hedder Playa Santa Maria, og den er super fin. Sand og blåt vand – hvad mere kan man ønske sig. Man kan desuden købe både mad og drikke derude, så den del er der også styr på.

Og et allersidste tip: hvis man skal med en taxa fra lufthavnen ind til Havana (eller omvendt), skal man som tommelfingerregel regne med at skulle betale ca. 25 CUC. Det er i hvert fald, hvad jeg som oftest er kommet af med – så mon ikke, det nogenlunde holder stik?
IMG_0613

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

Cuba – Cuba – Cuba del 2

Tips og tricks til Cuba del 2: Underholdning, musik og lokal kolorit
Læs 1. del: Slentreture og shopping

IMG_0580

For mig er Cuba rigtig mange ting: det er sol, blå himmel og strand. Det er ris, bønner og kylling, det er gamle amerikanerbiler, rom, mojitos og cigarer – men først og fremmest er det musik og dans.
For om man vil det eller ej, er det kropumuligt at komme udenom musikken, hvis man er på Cuba. Den er overalt. I taxierne, i butikkerne og i de små cykeltaxier der lokker med en køretur. Og ikke mindst strømmende ud fra øvelokalerne i de små gader i Centro Havana, hvor det er ok, at man stikker turistnæsen ind for at lytte med.

Noget af det jeg elsker allermest ved cubanerne (og hvor de i mine øjne virkelig adskiller sig fra danskerne) er deres danseglæde. For de danser sindssygt meget. Og mere eller mindre over det hele. På stranden, mellem forretten og hovedretten på restauranten, hjemme på terrassen når ynglingssangen bliver sat på.
Cubanernes (misundelsesværdige) forhold til musik og dans har jeg flere gange prøvet på egen krop. Eksempelvis dengang jeg sammen med en veninde var inviteret til middag hos nogle cubanske venner. Det var en helt almindelig onsdag aften, og mens værterne var i gang i køkkenet, blev min veninde og jeg placeret i stuen med ordene: “Værsgo – dans”. Og så sad vi så der to danskere og kiggede lidt på hinanden. Det gjorde vi dog kun indtil underboens 6-7 årige datter kom op og dansede reggaeton for os. Fuldstændig cool og uimponeret gav hun den max gas og os andre fuldstændig baghjul. Alligevel ikke så tit at man bliver sat til vægs af en 7-årig…

IMG_0447

I et land hvor musik, og i vidt omfang også dans, fylder så meget, er der selvfølgelig også rige muligheder for både at gå til koncerter, se danseshows eller selv kaste sig ud i noget dans. Og intet sted er mulighederne større end i Havana, hvor man hver evig eneste dag kan høre nogle af de mest populære cubanske orkestre.
Et af de bedste steder at gå hen, hvis man vil til koncert, er på Casa de la Musica. Der ligger både et Casa de la Musica inde i selve Havana (på Galiano) og et i forstaden Miramar. På de to casas er der koncerter stort set hver dag i løbet af ugen – og ikke blot en, men hele to pr. dag. Der er matineerne, der er eftermiddagskoncerter, og som begynder kl 16 (i Havana) og kl 17 i Miramar, og så er der aftenkoncerterne, der typisk begynder omkring kl. 21.30-22.
Det kan dog også ske, at koncerten først starter kl. 03.15, hvis man er så uheldig/heldig at tage til koncert med en af de store stjerner på Cubas reggaeton-himmel, som ikke blot kører på Cuba-tid (= et meget fleksibelt forhold til begrebet ur og tid) men som samtidig også sporter et strejf af divamanerer.

Hvis man ikke bare vil tage chancen mht. bands’ene, kan man gå ind på egrem og der se, hvem der skal spille. Man skal dog lige holde sig for øje, at det kun er de øverste, der er i Havana. Resten er programmerne for Casas de la Musica/andre spillesteder i andre byer rundt om i Cuba.
I fald man ikke er helt up to date med musikken i Cuba, kan jeg (fuldstændig subjektivt) anbefale følgende navne:

  • La Charanga Habanera (cubansk boyband når det er bedst. Det er alt for meget og fuldstændig fantastisk)
  • Alexander Abreu y Havana de Primera (stort navn på Cuba, fantastisk trompetist og indehaver af den smukkeste stemme. Og som en lille bonusinfo, kan jeg fortælle, at han har boet i Danmark i nogen tid, hvor han arbejdede sammen med den dansk/cubanske gruppe Grupo Danson).
  • (Juan Formell y) Los Van Van (noget nær en institution på Cuba. Los Van Van har eksisteret siden 1969, og er nogle af de helt store).
  • Manolito Simonet y su Trabujo
  • Adelberto Alvarez y su son
  • Bamboleo
  • Maykel Blanco y su salsa mayor                                                        

Og så er der selvfølgelig også diverse reggaetongrupper/kunstnere, som lige pt. er virkelig populære i Cuba. Blandt andre El Micha, Gente de Zona, Kola Loka og Los Principales (så vidt jeg ved…)
Af andre spillesteder kan nævnes Café Cantante, der ligger oppe ved Revolutionspladsen, og hvor der vistnok også er et diskotek tilknyttet. Derudover er der noget, der hedder Salon Rosado, som er et udendørs spillested i bydelen Kohly, samt noget der hedder Salon Rojo, som er en del af hotel Capri, der ligger i Vedado.

IMG_0349Udover koncerterne er der også mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af Cubas mange forskellige danse som eksempelvis rumba.
Hvis man kunne tænke sig at se en rumba, så er El Palenque om lørdagen et godt sted at tage hen. Det ligger i Vedado på Linea y 4 (hvis man står af der, tager det ca. 5 min at gå fra Linea til El Palenque) Det starter kl. 14 og slutter omkring kl. 19.
Et andet sted hvor de har rumba/gudedans/folkklore show, er på Cabaret Las Vegas, der ligger på Infanta i Havana. Da jeg var der, virkede det ret lokalt – og ret intenst. Det koster 5 CUC at komme ind,  og om lørdagen begynder showet kl. 17 og slutter kl. 20 (det er dog muligt det har ændret sig – det er nogen tid siden, jeg var der).

Om søndagen kan man gå ud at danse salsa – eller se på folk der danser – på et sted, der hedder 1830, der ligger på Malecon, lige før tunnelen der kører til Miramar. Det er super hyggeligt, billigt, udendørs – og så kommer der virkelig mange cubanere, så det ikke føles som det rene turisthelvede. Det koster 2-5 CUC at komme ind, og der plejer at være en drink med i prisen. Det kan dog variere – det er jo Cuba…
Det starter kl. 17 (hvor folk også begynder at komme) og slutter ca. kl. 22.

Et andet rigtig hyggeligt sted er Casa de la Amistad, der ligger på Paseo (mellem 17. og 19. gade) i Vedado, og hvor man om tirsdagen kan komme til et son-show. Der er dels nogle dansere, dels et orkester, der ved mit sidste besøg, bestod af 6-7 ældre herrer, der spillede måsen ud af bukserne.
Stedet er virkelig flot; man sidder ude i haven, hvor der er borde, servering osv. Entrebilletten koster blot 5 CUC, og med i prisen er der 2 øl/vand (2008 priser). Det starter ca. kl. 21 (siger man), men der går af og til ret meget cuban time i den, så sidst jeg var der, startede de omkring 21.45… Men man er jo på ferie, så det er i bund og grund lidt ligemeget.
Et lille fif er, at hvis man tager derud – og er i taxa – er det en god ide at aftale med chaufføren, at han skal komme og hente én igen. Jeg har nemlig oplevet, at det kan være lidt taxa-tomt derude.

En anden transport mulighed – når man skal fragtes rundt mellem danseshows, koncerter og dansesteder – er Coco taxis. Små knallert-taxaer, der drøner rundt i det meste af byen, og fragter folk fra A til B. De er ikke billigere end almindelige taxaer – men de er ret fine, og også helt sjove at køre med.

Havana set fra bagsædet af en Coco taxi

Havana set fra bagsædet af en Coco taxi

Stay tuned til 3. (og tror jeg nok) sidste del

Udgivet i Happy days, Rejse | Tagget , , , , , , | 3 kommentarer

Tips og tricks til Cuba linda

IMG_0306

Som så mange andre elsker jeg at rejse, at opleve nye lande, byer, skikke og mennesker. Men der er særligt ét sted, som står mit hjerte nær, og det er Cuba. Jeg rejste dertil første gang i 2003 (eller var det 04?), og er siden vendt tilbage gang på gang. Senest i januar/februar 2015, hvor jeg vendte næsen mod Caribien for 8. gang.

De mange rejser har også medført, at jeg efterhånden har samlet lidt forskellige tips og tricks, som måske kan være handy, når man skal rejse til Cuba første gang. Og hvorfor holde “guldkornene” for sig selv, når man lige så godt kan dele? For at det ikke skal blive for langt og tungt at komme igennem, har jeg delt det op i et par indlæg, med hvert deres fokus.

Tips og tricks til Cuba, del 1: Slentreture og shopping

IMG_0296

Jeg har mest huseret i Havana, og når jeg har været der, har jeg egentlig ikke brugt så megen tid på at besøge museer og lignende. Jeg har derimod brugt rigtig meget tid på bare at gå rundt og få byen ind under huden og iagttage folk.
Inden for de sidste par år er man i Havana gået i gang med et omfattende restaureringsarbejde, indtil videre primært i den bydel der hedder Havana Vieja. Men resultaterne er imponerende og bestemt værd at se. Herunder en utrolig smuk plads, La Plaza Grande, der er  omkranset af flotte bygninger i kolonistil. Man finder den ved at gå ned af Calle Obispo (“strøggaden”) oppe fra Parque Central, for så at dreje til højre umiddelbart før man kommer til Plaza de Armas.
En noget upræcis rutevejledning, det indrømmer jeg gerne, men hvis man slentrer rundt i det område, kommer man til den til sidst.

Den smukke plads i Havana Vieja

Den smukke plads i Havana Vieja

Når man kommer til Havana for første gang, finder man hurtigt ud af, at byen er meget anderledes end danske byer. Den er i konstant bevægelse, og der er aldrig ro. Som turist bliver man konstant kontaktet af gadehandlere, taxachauffører, cigarsælgere, restauratører og hvad ved jeg – og indimellem får man et akut behov for at hvile ørerne. Til det formål er mit absolutte yndlingsted Hotel National, som har en dejlig park med udsigt over Malecon (Havanas havnepromenade) og havet. Her kan man sætte sig og drikke en kop kaffe udenfor i parken eller fx. benytte sig af hotellets internet cafe, hvor man kan købe netadgang til såvel netcafeens pc’ere som hotellets trådløse wifi – også selvom man ikke er gæst på hotellet.
Udover at være et godt sted at puste ud, er hotellet i sig selv også et besøg værd. Bygningen er fra slutningen af 1920’erne og når man går indenfor føler man sig hensat til tiden før revolutionen. Hotellet ligger i bydelen Vedado.

Hvis man derimod er inde midt i Havanas gågade (Calle Obispo og sidegader) og har brug for lidt ro, er Katedralpladsen også anbefalelsværdig. Der kan man sidde under en parasol, få noget at drikke og eventuelt lytte til lidt musik.

Når man sådan slentrer rundt, ville det måske synes meget naturligt, lige at slå et sving forbi et af byens museer.  Men jeg må med skam melde, at jeg, trods gentagne besøg i Havana, kun har været på et enkelt af byens museer, nemlig Revolutionsmuseet, der som navnet antyder, omhandler revolutionsæraen. Derudover har jeg også set El Capitolio – både indefra og ikke mindst udefra, da den lange trappe op til hovedindgangen er et glimrende sted at sidde, hvis man får lyst til at kigge lidt på mennesker.

Ingen ferie uden shopping
Typisk er ferie og shopping uløseligt forbundne. Men når det kommer til Cuba, er det min erfaring, at der ikke er det store at komme efter. I hvert fald ikke, hvis man har sat næsen op efter tøj, sko og andet i den stil. 

Hvis man derimod er til rom, kaffe og cigarer – eller musikinstrumenter som claves og congas, er man lidt bedre stillet.
Det er også muligt at købe gaver/gøgl og souvenirs med hjem og til det formål, er der et stort marked ret tæt ved banegården ude ved vandet i bydelen Havana Vieja. Der kan man få alt mellem himmel og jord, og priserne er faktisk ganske rimelige – det eneste man skal forberede sig på, er de meget entusiastiske sælgere, der alle forsøger at få ens opmærksomhed.
Hvis man alligevel er i den ende af byen, kan man sætte sig ind på det store Cervecería Antiguo Almacén de la Madera y Tabaco (bryghus), der ligger ved siden af markedet med udsigt over vandet, eller slå et smut forbi Havana Club museet, hvor man kan sætte sig og få en mojito eller en Cuba Libre og høre noget musik.

Et andet godt sted at købe souvenirs er en slags indendørs “marked”, der ligger på gaden San Rafael, inde omkring det store hotel Inglaterra. Hvis man starter i den ende, hvor Inglaterra ligger, skal man fortsætte et godt stykke ned (man skal krydse 2 tværgående gader, så vidt jeg husker), og så kommer det inde på venstre hånd.
Det er nemt at overse, fordi det ligger lidt inde i en bygning, med det er der! Og der har de også alt hvad hjertet kan begære af ting og sager.
For begge markeder gælder det, at det kan betale sig at prutte om priserne – ofte er de villige til at slå lidt af prisen.

For at blive ved indkøbene – hvis man vil købe cigarer med hjem, er der også rige muligheder. Dels er der de officielle forretninger – og dels er der det hav af private cigarsælgere, man uvilkårligt vil komme til at støde ind i. Hvis man vælger at købe cigarer på det sorte marked, skal man som minimum betale 40 CUC (pesos convertibles) for en kasse. Hvis de koster mindre end det, er de nok ikke ægte. Til sammenligning koster en kasse Cohiba, omkring 200 CUC hvis man køber dem i de officielle butikker.

Næste del om musik, underholdning, stort og småt følger… Hasta luego!

Udsigt ud over bydelen Vedado

 

 

 

Udgivet i Happy days, Rejse | Tagget , , , | 2 kommentarer

Fine tryk til min (og din) væg

Vissevasse er ikke længere kun noget ældre damer siger, når de vil afvise noget, der i deres øjne er noget pjat – næ nej. Vissevasse er også navnet på det sted, hvor man (du og jeg – og alle andre) kan købe de fineste plakater og tryk.
Jeg har endnu ikke selv været på indkøb, men jeg har luret i deres webshop flere gange, og har indtil flere crushes. Som fynbo banker mit hjerte i særlig grad for det søde tryk med en Tommelise-look alike, der, stående på Fyn, bliver trukket af en sommerfugl (det er så fint – også selvom min beskrivelse måske ikke helt yder det retfærdighed).

For de knap så store Fyn entusiaster, er der også smukke tryk fra de Københavnske brokvarterer, samt bl.a. Bornholm og Berlin. Alle i fine pastelfarver.

20130701-192116.jpg
Billedet har jeg lånt fra Vissevasses facebook side.

Udgivet i Happy days, Indretning, Overvejelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Lele – og andre gode ting

Dagen i dag bød på arbejd, arbejd og sluttede af med mad på Lele – og flødeboller fra bakke med en veninde. Jeg har efterhånden læst mange rosende ord om Lele, og i dag fik jeg endelig mulighed for at prøve, om der nu også er noget om snakken (for jeg er jo den rette til at udtale mig og bedømme den slags… Eller… jeg spiser i hvert fald mad dagligt).
Anyway tilbage til Lele. Og maden. Som smagte ganske dejligt – var frisk og kom hurtigt. Største problem var at vælge, hvad jeg skulle spise. Så mange mulighed – kun en mave.
Til maden fik jeg – med kyndig vejledning fra min veninde – en super god lime/mynte lemonade. Den var rar! Se bare:

20130625-222344.jpg

For lige at runde aftenen af med maner valgte vi at skylle efter med flødeboller – ikke af den fancy pansy slags med marcipanbund, håndlavet skum, tommetyk chokolade og den slags. De var derimod af den gode, gammeldags slags i plasticbakke, kendt fra fødselsdagsuddelingen i folkeskolen.

20130625-223027.jpg
Kort sagt: en rigtig dejlig tirsdag!

Udgivet i Happy days, Random | Tagget , | 2 kommentarer

Sankt Hans

Ikke videre originalt indhold – men holdt Sankt Hans på Fyn med familien, og vi endte med at køre til Kerteminde. Hvor der var lyst og mildt, og aftenen nærmest var hjerteskærende smuk.
Sankt Hans 2013

Sankt Hans

Sankt Hans ved Kerteminde

Kerteminde havn

Kerteminde havn

Lyse sommeraftener

Udgivet i Happy days, Random, Uncategorized | Tagget , , | Skriv en kommentar

Reach out and touch faith

Selvom man ikke er den hurtigste hare i skoven, når det kommer til koncerter, har man indimellem lov at være heldig… Det var jeg i torsdags, hvor jeg fik fat i en (ualmindelig billig) billet til Depeche Mode koncerten i Parken – og det var den vildeste koncert! Hvorfra kunne jeg glemme, hvor helt fantastiske de er? Stor fejl.
Men – nu er de tilbage i ørerne. Og det er et glædeligt genhør.

20130616-193040.jpg

20130616-193125.jpg

Udgivet i Happy days, Musik | Tagget , | Skriv en kommentar